Spørgsmål og svar
Det, virksomheder spørger om, før de tager Mira i brug.
Kan I ikke finde svaret her, så skriv til Mira — eller ring til Stefan.
Om Mira
Hvad er Mira?
Mira er en AI-kundeserviceagent, der læser jeres kundehenvendelser, finder svaret i jeres egne kilder — FAQ, politikker og prislister — og svarer i det system, teamet allerede bruger. Som standard klargør hun et udkast, som medarbejderen læser, retter og godkender. I kontrolpanelet vælger I pr. kategori, om hun må svare selv, skal lave udkast eller sende sagen videre til en medarbejder. Mira er til virksomheder i alle størrelser og brancher med mange gentagne kundehenvendelser — fx ordrestatus, retur, levering, priser og åbningstider. Vi leverer i hele Europa, også i Norden og Storbritannien, og Mira svarer kunderne på 18 sprog.
Sådan virker MiraHvilke funktioner har Mira, og hvad er altid med?
Mira Mail besvarer jeres kundemails, Mira Chat svarer på jeres hjemmeside, og kontrolpanelet i Mira Desk samler styringen — de tre er altid med. Mira Leads, Spørg Mira og Mira Desk som fuldt ticketsystem lægges til efter behov.
Se alle funktionerEr Mira en chatbot?
Mira er mere end en chatbot. Mira Mail arbejder i jeres kundemails og lægger som standard et udkast klar til medarbejderen. Mira Chat er chatten på jeres hjemmeside: Den svarer selv, hjælper kunder videre og eskalerer til en medarbejder, når der er brug for det — og siger altid, at den er en AI.
Hvilke sprog svarer Mira på?
Mira svarer kunden på det sprog, kunden skriver på. Hun svarer på 18 sprog, bl.a. dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Er jeres sprog ikke nævnt, så spørg os.
Sådan arbejder Mira
Sender Mira svar automatisk? Hvem godkender?
Som standard laver Mira et udkast, som en medarbejder godkender. I kontrolpanelet vælger I pr. kategori, om hun må svare helt selv, skal lave udkast eller sende sagen videre til en medarbejder — og I kan ændre det når som helst.
Hvor lang tid tager det at godkende et udkast?
I de sager, vi har fulgt, tager det typisk 20–30 sekunder. Det varierer fra branche til branche og med sagens længde og kompleksitet. Mira viser, hvad hun har slået op, hvilken kilde hun bygger på, og hvor sikker hun er — så medarbejderen hurtigt kan tjekke svaret og sende det.
Hvad betyder det, at Mira er “94 % sikker”?
Tallet viser, hvor godt de kilder, Mira har fundet, passer til det, kunden spørger om. Hver kategori har sin egen grænse. Ligger Mira under den, sender hun ikke selv — heller ikke i en grøn kategori. Hun skriver et udkast ud fra det, hun har, og fortæller, hvilket hul der er i vidensbasen. Medarbejderen kan udfylde det, mens sagen tjekkes, så Mira kan klare den selv næste gang.
Hvordan ved vi, hvornår Mira kan svare helt selv?
Mira starter med udkast. I kontrolpanelet ser I for hver kategori, hvor mange udkast der sendes uændret, og hvor sikker hun er. Grøn åbnes kategori for kategori, når tallene viser, at hun er klar — og selv i en grøn kategori sender hun kun selv, når hun er over kategoriens sikkerhedsgrænse. Kategorier, hun ikke skal røre, kan sættes til “Rør ikke”.
Hvad sker der, hvis Mira ikke har tilstrækkeligt belæg?
Så svarer hun ikke. Mira opfinder ikke leveringstider — hun henter dem. Kan svaret ikke underbygges i jeres egne kilder, går sagen til medarbejderen med den nødvendige kontekst. Det samme gælder altid vrede, jura, betalingstvister og GDPR-henvendelser. Mira registrerer, hvad hun ikke kan svare på. Går de samme spørgsmål igen, beder hun ved månedens udgang selv om at få hullerne i sin vidensbase udfyldt.
Hvilke systemer arbejder Mira i?
Mira arbejder i Outlook og Gmail og i ticketsystemer som Zendesk, Herodesk, Dixa, Gorgias, Freshdesk, Puzzel, etrack1 og Salesforce — eller i vores eget, Mira Desk. Står jeres system ikke her, så spørg. Mira kan også slå op i jeres øvrige systemer, fx booking, billetter, policer, medlemskaber, levering, regnskab og aftaler. Hvad der skal kobles på hos jer, gennemgår vi før start. Medarbejderne bliver i det værktøj, de kender.
Se systemerneSkal vi skifte til Mira Desk?
Nej. Kontrolpanelet ligger i Mira Desk, og det får alle kunder adgang til — men jeres kundeservice kan blive i det system, I bruger i dag. Vil I samle det hele ét sted, kan Mira Desk også være jeres ticketsystem.
Skal medarbejderne lære et nyt system?
Nej. Mira tilpasses jeres eksisterende systemer og arbejdsgange. Medarbejderne fortsætter i de værktøjer, de allerede kender.
Data og sikkerhed
Hvor behandles vores data, og hvordan håndterer Mira GDPR?
Behandling og opbevaring er afgrænset til EU/EØS, og hver kunde har sit eget isolerede dataområde. Jeres data bruges ikke til at træne AI-modeller. I er dataansvarlige, Mira Omnia er databehandler, og inden drift indgår vi en databehandleraftale med formål, datatyper, underdatabehandlere, sikkerhed, opbevaring og sletning.
Læs om sikkerhed og GDPRFår Mira adgang til alt?
Nej. Adgangen afgrænses til de systemer og områder, I vælger, og kan tilbagekaldes af jeres egen administrator.
Pris, garanti og opstart
Hvad koster Mira?
En fast pris pr. måned — ikke pr. handling og ikke pr. bruger. Der er ingen faste pakker: I får et konkret tilbud ud fra jeres henvendelser, systemer og de funktioner, I vælger, så I ved på forhånd, hvad det koster. Mira Mail, Mira Chat og kontrolpanelet er altid med. Ingen binding og ingen oprettelse — og Mira Garantien dækker den første måned.
Pris og kontaktHvad er Mira Garantien?
Inden start aftaler vi med jer, hvilken tidsbesparelse Mira skal levere. Opnår I den ikke i løbet af den første måned i drift, får I pengene tilbage. Mira Desk tæller løbende, hvad Mira klarer, og beregner den tid, I sparer, ud fra jeres eget minuttal pr. mail. Udgangspunktet er, at en mail, Mira sender selv, tæller med hele minuttallet, et udkast, der sendes uændret, med 70 %, og et udkast, der bliver rettet, med 50 %. Satserne tilpasser vi sammen med jer, før garantien aftales.
Læs om Mira GarantienEr der binding eller oprettelse?
Nej. Ingen binding og ingen oprettelse. I kan opsige til udgangen af en måned med 14 dages varsel — og Mira Garantien dækker den første måned.
Pris og kontaktHvor meget kræver opsætningen af os?
Et kickoff, kort tid med jeres it-kontakt og adgang til det materiale, I allerede bruger til at besvare kunder. Mira tilpasses jeres kategorier og tone og går direkte i drift i jeres eget system — Mira Garantien dækker den første måned.